Gå til hovedindhold
Fra Hanu Sarenströms showhave ved Cph Garden med mange tørketålende stauder. Foto: Ann Malmgren
Fra Hanu Sarenströms showhave ved Cph Garden med mange tørketålende stauder. Foto: Ann Malmgren
Artikel for alle

Dyrk tørketålende stauder

Tørke var et stort problem i 2018, og også i år har der været perioder med tørke flere steder i Danmark. Men vi kan vende tørken til vores fordel ved at plante tørketålende stauder.
Thomas Vejsnæs - 
24. september 2019

Efteråret er et godt tidspunkt at plante stauder på, så hvis du vil have et mere robust, tørketålende bed næste år, er det nu, du skal i havecenteret og indkøbe nye planter i bedet.

I magasinet HAVEN 10 i 2019 får du Thomas Vejsnæs råd til, hvordan du anlægger et tørketålende bed samt hans bud på en bedplan med syv gode tørketålende stauder. Bliv medlem af Haveselskabet og få magasinet HAVEN.

Få en mere robust have

Vi er nærmest opvokset med idéen om, at et godt lag næringsrig muld er det bedste, vi kan give haven. Men faktisk er det ikke altid en fordel for staudehaven, især ikke hvis man ønsker en mere robust have, eksempelvis over for tørke. 

Langakset pragtskær, Liatris spicata, er en spektakulær staude til det tørketålende bed: Foto: Flickr / Carl Lewis

Den tørketålende have er en have, som kræver mindre vanding og mindre gødning, og hemmeligheden til at opnå det ligger i en nytænkning af vækstmediet. Det har vist sig, at hvis man dyrker i rent grus, vil planterne bedre kunne tåle tørken.

Ydermere er der en række andre fordele at hente, blandt andet mindre ukrudt, ofte længere levetid for stauderne, og mange af arterne slipper man for at binde op. 

Og nej, det betyder ikke, at man skal købe en masse specielle stauder, man ikke kan få i sit lokale havecenter. I dag findes der virkelig et stort udvalg af stauder i havecentrene, som faktisk passer rigtig godt til en tørketålende staudehave, da mange af vores prydplanter faktisk kommer fra områder, hvor de er tilpasset længere perioder med tørke.

Læs meget mere i magasinet HAVEN 10, 2019

Annonce

Få masser af inspiration

I magasinet HAVEN kan du læse om nye tendenser, spændende haver, beddesign - og sjove "gør det selv" projekter. HAVEN udkommer 10 gange om året.