Gå til hovedindhold
Fra Fremtidshaven. Foto: Ann Malmgren
Fra Fremtidshaven. Foto: Ann Malmgren
Fra Cph Garden 2019

Fremtidens have har fokus på ro

Mental sundhed, kampen mod informationsoverload, søgen efter stilhed og det taktile er fire megatrends, som der er særligt fokus på i showhaven FREMTIDSHAVEN.
Redigeret - 
31. oktober 2019

Landskabsarkitekt Catrine Hancke stod sammen med anlægsgartner Kirkegaard bag showhaven FREMTIDSHAVEN, som fik en bronzemedalje ved Cph Garden 2019. Partner på haven er Juliana.

.

Juryen tildelte "Fremtidshaven" en bronzemedalje.

Juryen mente bla., at haven med sin rolige, enkle, minimalistiske - og smukke - stil giver et overraskende bud på fremtiden i haven. 

Showhaven er udformet på baggrund af såkaldte megatrends for fremtidens haveliv - dvs. overordnede mønstre for fremtidens forbruger, så den vil give gæsterne et helt unikt kik ind i fremtidens haveliv.

Fremtidens have fokuserer på mental sundhed, og på hvordan vi finder ro i en travl hverdag. Det handler bl.a. om at skrue lidt ned for lyd, duft og synsindtryk men til gengæld skrue op for følesansen, altså det vi fysisk kan mærke, for at få tankerne ned i kroppen.

Foto af showhaven taget med drone

Om showhaven

Ideen om haven som et refugium er ikke ny – men det nye er, at vores behov for et hvilested væk fra verdens stress og støj er stigende, og at haven kan blive et sted, som bidrager til vores trivsel og sundhed.

Der er skruet ned for lys, lyd og luft, og til gengæld skruet op for det taktile, altså følesansen. Det handler om at få tankerne ned i kroppen, om at skabe nærvær – og her betyder det meget, at vores følesans bliver involveret.

Stilhed – den støjdæmpede have. Ved hjælp af støjskærme og beplantning vil flere og flere forsøge at lukke af for visuel støj og støj fra især trafik.

Hvile – den kravfri have. Haven som ramme om hvile, som et sted hvor det er ok at hente kræfter frem for at bruge dem.

Sundhed – haven som et sted, der kan bidrage til vores sundhed – både mentalt og fysisk. F.eks. ved at vi dyrker sunde urter i haven.

    Planteliste

    Træer og buske

    • Almindelig vedbend, Hedera helix ‘Woerner’
    • Rød japansk løn, Acer palmatum ‘Atropurpureum’
    • Blodblomme, Prunus cerecifera ‘Nigra’

    Stauder 

    • Havestokrose, Alcea rosea ‘Nigra’ 
    • Lægekvæsurt, Sanguisorba officinalis ‘Tanna’
    • Mosebunke, Deschampsia cespitosa ‘Bronzeschleier’
    • Oktobersølvlys, Cimicifuga simplex ‘Punk Spike’
    • Rød fredløs, Lysimachia atropurpurea ‘Beaujolais’.

    Fra Fremtidshaven. Foto: Ann Malmgren

    Havens designer

    “Da Haveselskabet ringede til mig og spurgte, om jeg havde lyst til at tegne fremtidens have, sagde jeg straks ja - også selvom jeg slet ikke tegner haver.

    Havearkitekt Catrine Hancke

    Jeg er nemlig uddannet landskabsarkitekt, og tegner store byrumsopgaver og udearealer til hospitaler og kraftværker. Men fremtidens have, det lød spændende. En mulighed for at dykke ned i den fascination, der var udgangspunktet i mit valg af uddannelse og siden levevej; fascinationen af naturen og hvordan naturens virkemidler påvirker vores følelsesliv”. 

    Fremtidens have er blevet til i samarbejde med pej gruppen, som har bidraget med deres forskning i fremtidens forbrugsmønstre og tendenser.

    Også tak til

    • Sandstone,som har bidraget med belægning.
    • Birkholm Planteskole. som har bidraget med Mobilane (grøn afskærmning) og planter.

    Giv HAVEN som julegave

    Magasinet HAVEN giver masser af inspiration, viden og nyttige tips. Prisen er 345 kr. for 5 numre eller 630 kr. for 10 numre. Sammen med magasinet følger et medlemskab af Haveselskabet og mange fordele.