Gå til hovedindhold
Foto: Renate Rosenmeier
Foto: Renate Rosenmeier
Artikel for alle

Plant en køn vinterkrukke

Pift haven op med en køn krukke med planter i diskrete nuancer som hvid, grøn og sølv, der klæder hinanden og skaber ro og harmoni.
Renate Rosenmeier - 
04. november 2019

Hvid, grøn og sølv klæder hinanden og skaber ro og harmoni. De hvide, sirlige blomsterknopper hos krassula og de grove, grønne blade i vedbend er fine kontraster, og den filigranagtige vækst hos sølvtråd gør det hele lidt luftigt og giver fylde. 

For at krukkens rand ikke skal fremstå helt skarp, er det fint med ranglede planter, som leger lidt med kanten, og som skaber en forbindelse mellem planterne og hele krukken. Både benved og vedbend er gode til at forbinde det hvide med det grønne, da de begge er tofarvede. 

Da alle planterne er flerårige, kan de plantes ud i haven til foråret og pynte der i mange år.

Foto: Renate Rosenmeier

Tips 

Før du tilplanter krukken, er det en god idé at transportere den derhen, hvor den skal stå. Når den først er fyldt med jord og planter, er det vanskeligere at jonglere rundt med den. 

Stil krukken op ad en mur eller under et halvtag, hvor der er varmere end ude på terrassen, og arrangér gerne flere krukker rundt omkring. De beskytter hinanden, og det ser smukt ud.

Hvis der skulle komme langvarig hård frost, kan planterne beskyttes med grangrene, som stikkes ned i krukkejorden, eller løs halm, som lægges mellem planterne. 

Vinterkrukken får ikke så nemt frostskader, hvis den hæves lidt fra belægningen. Du kan lægge sten eller krukkefødder under.

For medlemmer

Her får du en trin for trin vejledning til den smukke vinterkrukke

Meld dig ind i Haveselskabet og få adgang til over 400 artikler her på hjemmesiden, som er forbeholdt Haveselskabets medlemmer og mange andre medlemsfordele.

Annonce

Giv HAVEN som julegave

Magasinet HAVEN giver masser af inspiration, viden og nyttige tips. Prisen er 345 kr. for 5 numre eller 630 kr. for 10 numre. Sammen med magasinet følger et medlemskab af Haveselskabet og mange fordele.